Om vinen
Vanvittig lækker Rosé fra østrigske Pfaffl, der byder op til dans!
Dét her er den perfekte Rosévin til en hyggelig aften i selskab med dine kære. Udover, at den er let-drikkelig, så er den saftig og frugtig, og vil falde i de flestes smag. Pfaffl er vanvittigt gode til, at lave vin, og denne Rosé er et glimrende eksempel på, hvad du kan forvente af deres vine - det er altid topkvalitet!
Pfaffl er i 2021 blevet kåret som "International Winery of the Year 2021" af gourmet magasinet, Selection. Det er en titel, der vil noget, og det fortæller også lidt om kvaliteten af deres vine. Det er i dag søskendeparret Heidimarie Fischer og Roman Josef Pfaffl, der står i spidsen for vinhuset med lidt hjælp fra deres forældre, som startede eventyret og familiefortagendet.
I glasset er den en flot laksefarve. Dens bouquet er velduftende og intens med aroma af saftige jordbær, rabarber, hindbær og ribs, der kilder næsen. Vinen er utroligt saftig og frugtig med en fantastisk friskhed, der binder hele vinen sammen. Finish er domineret af jordbær, der indbyder til endnu et glas.
Jeg vil anbefale, at du serverer vinen ved en temperatur på omkring 6-11°C.
Vin facts