Om vinen

Du får virkelig god kvalitet for pengene her! 

Vi har igen god chilensk vin på bordet. Denne gang en rødvin lavet på 93% Cabernet Sauvignon, 4% Petit Verdot og 3% Cabernet Franc - det er altså en blend som er domineret af førstnævnte drue. Det her er en lidt utraditionel Cabernet Sauvignon - læs med herunder for at høre mere om hvorfor!

Producenten, Vina Ventisquero, som holder til i Chile bliver drevet af nogle unge iværksættere som siden 00'erne har produceret kvalitetsvin. Denne basse her er ikke nogen undtagelse. Den er produceret som en single-blok vin i Maipo-dalen. Det betyder at alle vinstokkende og druerne som er i denne vin har været udsat for præcis samme klima- og jordforhold. Vinen her har i øvrigt lagret 18 måneder på franske eg-tønder, og det er bestemt ikke med til at gøre vinen dårligere - tværtimod.

Det er en ikke-traditionel stil i Cabernet Sauvignon, da den klassiske robusthed som du finder i de fleste af slagsen ikke er helt tilstede her. Du kan derimod skelne de subtile noter af chokolade, tobak, vanilje, blomme, brombær, solbær og peber i denne vin, som giver den en lang og glat finish med undernoter af eg

Jeg vil anbefale dig at servere denne vin ved en temperatur på omkring 16-18°C. Smid den gerne på dekant en time inden servering - så opnår du den bedste og mest optimale smag. 

Madguide:

Hjemmelavet burger og blå ost. Det er hvad jeg i dagens omgang vil anbefale dig at servere sammen med denne Cabernet. Det er et match af perfektion. Inviter derfor familien eller vennerne over til en god omgang hjemmelavet burger (med blå ost) og Cabernet Sauvignon - så er rammerne i hvertfald sat for en god aften! :D

Vin-mandens noter:

"Fantastisk vin. Jeg har selv smagt den i samme ombæring som jeg sidder og skriver om den her, og det er bestemt ikke sidste gang jeg hverken dufter eller smager til den her. En god, kraftig og tør vin - lige som jeg syntes en Cab. skal være."

Vin facts