Om vinen
En af de tre topvine fra Gaja, Sorì San Lorenzo med den nyeste årgang 2017! 99 point fra James Suckling og 4,4 stjerner på Vivino
Angelo Gaja betragtes ofte som pioneren inden for Piemontes succes, men man bør ikke overse, hvordan mange af hans forgængere bidrog til Gajas udvikling. Heriblandt hans far, Giovanni Gaja, der mest nævneværdigt tilføjede de tre top-marker, Sorì Tildin, Sorì San Lorenzo og Costa Russi til Gajas portefølje af marker. Disse tre marker har alle et lavt udbytte, men ekstremt kvalitetsniveau, med druer der nøje udvælges af Gaja familien når høsten træder ind.
Det er derfor af øverste hylde Barbaresco du drikker, hvis du smager denne vin. Med stor ros fra diverse anmeldere, heriblandt Robert Parker (95 point), Wine Spectator (96 point) og James Suckling (99 point) opnår denne vin en rating på 95+ point. Der er abnormt potentiale i vinen, der optimalt bør drikkes mellem 2024 og 2048. Siden 2013 har Gaja desuden re-introduceret vinene som DOCG appellationen af Barbaresco, med 100% Nebbiolo druer. Gaja modtog ellers meget omtale, da Angelo Gaja i 1996 besluttede sig for at opblande sine Barbaresco topvine med Barbera, da det havde været tradition op til 1966, for at udligne syreniveauet. Men nu, i samarbejde med sin far, har Gaia Gaja bragt det tilbage efter næsten to årtier med den "traditionelle" fremstilling.
I næsen er der et vidt indtryk af dufte; en kraftig bouquet af frugter og bær som sorte kirsebær, solbær, hindbær og vilde jordbær. En friskhed rammer også næsen med noter af mint og lakrids. Ganen byder på mild tobak, lerjord og mineraler efterfulgt af et langt finish. Tanninerne er først kraftfulde og slående, men udvikler sig til at være modne og fløjlsbløde. Sammensat giver det vinen utrolig rækkevidde og længde, som om noget forklarer den ros, som den har modtaget.
Vinen her er et scoop af utrolig kvalitet, og jeg kan ikke vente med at smage vinen, når den først har fået lov at ligge i nogle år. Vil du ligeledes gøre en god investering i noget af det fineste Barbaresco vin, så køb en flaske eller to af denne vidunderlige vin fra Gaja.
Vin facts