Om vinen
Matsu El Recio kommer fra det anerkendte område, Toro, der er kendte for at lave kraftige og bombastiske rødvine på grund af dets varme og beliggenhed. Denne Recio med masser af kraft er da heller ingen undtagelse, og selvom man måske skal op i førstevinen, Matsu El Viejo, for den mest kraftige, får du her alligevel umådelig meget for pengene.
Vinen er noget mere balanceret, med finkornede tanniner, der udligner syren og harmoniserer vinen; utrolig letdrikkelig og perfekt som en hverdagsvin, der alligevel har lidt ekstra.
Matsu vingården er meget moderne, og er yderst engageret i økologisk og biodynamisk landbrug. Alle deres vine er derfor også biodynamiske, og selvfølgelig også denne Recio. Dette betyder, at de følger naturens cyklus med minimal indgriben; de undgår brugen af pesticider, herbicider og fungicider.
Den er lavet på 100% Tempranillo fra gamle vinmarker, der er mellem 90 og 100 år gamle. Produktionen er også yderst begrænset, og det er da også blot et mindre parti vi her har fået fat i.
I næsen er der rigeligt med mørke frugter og eg. Eg, vanilje og chokolade trænger klart igennem, kombineret med mørke solbær og andre mørke bær. Smagen er ligeledes frugtig, med hindbær som en mere fremtrædende smag. Den er endnu ganske ung, og kan nok ligge i nogle år for virkelig at udvikle tanninerne og blive mere rund i smagen, men ikke desto mindre et virkelig godt glas.
Har du ikke prøvet kræfter med vine fra Toro er dette et virkelig godt sted at starte, med utrolig value-for-money og helt generelt en perfekt vin til hverdagen.
Vin facts