Om vinen
Så er der Premier Cru! En fantastisk Bourgogne vin - elegant, tør og let frugtig.
Champs Lalot er fra appellationen Givry Premier Cru i Bourgogne, og er lavet på Pinot Noir druen. Det er en harmonisk, elegant og kompleks vin med en dejlig friskhed og en god syre. En top vin fra Bourgogne!
Appellationen blev skabt i 1946, og vinmarkerne ligger på skråninger med en højde på ca. 240 og 280 meter. Rødvinene fra området er primært Pinot Noir, og er alle præget af røde frugter og lette noter af røg. Givry har fastlandsklima med lange, varme somre, og relativt tørre efterårsmåneder, hvilket skaber gode forhold for vinmarkerne.
Du får her en vin, der er elegant og med god struktur. Den udvikler sig i glasset, og bliver endnu bedre! Vinen er rubinrød, og i næsen er den let med noter af røde frugter. I munden kan du smage sart skovbund og en anelse blomme. Det er virkelig et lækkert og elegant glas!
Jeg anbefaler, at du drikker vinen ved 15-18°C, så får du det bedste ud af den.
Vin facts