Om vinen
Om vinmarkerne, druerne og vingården
Druerne til Château du Courneau 2016 dyrkes på 15 hektar grusholdig jordbund i Margaux-kommunen Soussans. Denne type jordbund er ideel til vinavl, da den dræner godt og holder på varmen. Druerne høstes manuelt og afstilkes derefter helt. Gæringen foregår i ståltanke og cementtanke, og drueskallerne udblødes i vinen i 3-5 uger for at udtrække ekstra farve, smag og tannin.
Château du Courneau fremstilles på slottet Haut-Breton-Larigaudière, der siden 1964 har været ejet af den belgiske de Schepper-familie. Familien har investeret kraftigt i renovering og modernisering af vinmarkerne og produktionsfaciliteterne, og resultatet er vine af højeste kvalitet.
Smagsnoter
I næsen er vinen intens og aromatisk med noter af viol, mynte, hindbær, solbær, cedertræ, lakrids, vanilje og kaffe. Smagen er fyldig og fløjlsblød med en delikat frugtcharme, komplementeret af underspillede fadnoter og fine tanniner. Eftersmagen er lang og vedvarende med en behagelig fornemmelse af varme og fylde.
Vin facts