Om vinen
Denne signaturvin er en kæmpe dufte- og sanseoplevelse, som du ikke vil gå glip af.
Denne vin eksploderede på vinmarkedet i 2007, og har siden været en af Washingtons signaturvine, hvilket er helt forståeligt! Det er en hyldest til Charles Smiths første kærlighed, som blev kaldt "Boom Boom" O'Brien. Boom Boom Syrah er en kæmpe smagsbombe med kraftige, mørke og intense smage i munden. Den udfolder en bred duftpalette af friske frugtnoter.
Syrah dominerer vinen, og bidrager med mørke og fylde, og et godt skud silkebløde tanniner og syre. Det spiller perfekt op imod de frugtige og florale duftnoter fra druen Viognier. Det giver en balanceret kombination af mørke frugter såsom solbær og boysenbær, hvilket komplementeres af en tydelig eftersmag af hvid peber med et strejf af chokolade, allehånde og lakrids.
Rødvinen har en lang og vedholdende finish på tungen pga. en underliggende mineralitet og faste tanniner. Det resulterer i, at vinen bibeholder en god friskhed og ikke er alt for tung selvom, at den har kraftige og intense smagsnuancer.
Det er en fremragende vin, hvor der er knald på duft- og smagsfronten. Den bør, ideelt set, serveres ved 14-18 ° C. Rigtig god fornøjelse!
Vin facts