Om vinen

Endnu en stunning vin fra Baglietti. Det italienske hus, der især er kendte for deres prosecco'er, har nu tilbudt en Moscato Rosé til os, og den sagde vi da selvfølgelig ja til.  

Moscato er jo en alment kendt drue, og den er som udgangspunkt altid umådelig let-drikkelig. Den er meget sød, og minder et eller andet sted nærmere om en god cider eller lignende, end en faktisk vin. Alkoholprocenten ligger da også nærmere dette, men ikke desto mindre er det nu engang en vin - og den er bare god. 

Den smager af søde, røde bær, urter, citrus og "kærlighedsfrugt" (lychee) - en kombination, der forkæler ganen og ikke giver dig lyst til andet end endnu en tår. Vinen er absolut perfekt, og er nok den største "pleaser" vi har i vores sortiment lige nu - ikke noget surt eller bittert, som andre vine kan have over sig. Simpelthen ren og skær nydelse for dem, der ikke lige magter at skulle tage stilling til nye smagsindtryk og komplicerede udtryk, men bare vil læne sig tilbage, nyde solen og nyde et rigtig godt glas vin. 

Lyder det som noget for dig, så skynd dig at slå til - jeg er ikke i tvivl om, at denne her bliver revet væk fra hylderne. 

Jeg vil anbefale, at du serverer vinen ved 6-8°C. Så får du den bedste smagsoplevelse. 

Hed tidl. No. 555 - kommer nu som no. 6 - samme dejlige mousserende vin.

Vin facts