Om vinen

Skøn rosévin til sommerens fester og de tætte øjeblikke på terrassen. Sart lyserød i flasken og til den tørre side i munden.

Her har det unge vinhus Aurose virkelig formået – med vaskeægte lidenskab for vin – at skabe en rosé, der omfavner alle ved bordet, med Au bord de l’aube 2021.

  • Elegant i smag og udseende – god til særlige lejligheder
  • Fra økologisk landbrug i Sydfrankrig
  • Eksplosiv smag med bred, frugtig palette

Roséen, der forfører dig med sydfransk stemning og blide noter af citrus og røde bær

Duft til Aurose Au bord de l’aube, og lad dig forelske i de sarte lyserøde og økologiske dråber med en frisk, sød og syrlig aroma af lime, røde frugter og sommerblomster. 

I munden er smagen eksplosiv og fyldig med en meget udtryksfuld og aromatisk palette af især jordbær og røde frugter. Vinen er halvtør med medium syre.

Det er den idylliske blanding af disse 4 druesorter: Grenache bidrager med krydrede aromaer; syrah giver en frugtig je-ne-sais-quoi, som andre ikke har; cinsault står for finessen og mourvèdre giver struktur og ubetinget friskhed. 

Resultatet er en fin længde på ganen oversået med noter af citrus og skovfrugter. 

Servér Aurose Au bord de l’aube 2021 ved 6-8°C til festlige lejligheder eller på terrassen. Du kan med fordel holde vinen afkølet i en vinspand. 

Måske du lige skulle overveje, om du har plads til min. 6 flasker hjemme i vinreolen – så er fragten nemlig gratis.

Aurose: økologiske sydfranske vinstokke til moderne og raffineret produktion

Vinstokkene, som indgår i den her vin, strækker sig over et areal på 20 ha med leret og kalkholdig jord i et unikt område i Sauvebonne-dalen i udkanten af Maures-skoven i Sydfrankrig. De er født og opvokset under den energigivende Hyères-sol for at give en rosévin, som er 100 % af Provencalsk oprindelse fra det unge og moderne vinhus Aurose Provence. 

Sukkerniveauet i Au bord de l’aube er på lave 0,5 g/l. Vinen er fremstillet ved mekanisk nattehøst efterfulgt af koldstabulering i 6 dage, derefter kold, statisk bundfældning, gæring og lavtemperatur-udvikling i rustfri stålkar med termoreguleret koldbånd.

Hvis det ikke siger dig så meget, kan vi fortælle, at her er tale om nogle af de fineste metoder til vinfremstilling. Vi er i det hele taget meget begejstrede for Aurose, som vi er sikre på at høre mere fra.

Vin facts