Om vinen
Hvad er bedre end at drikke vin? At støtte et godt formål selvfølgelig. Her kan du gøre begge dele!
"Gallinas y Focas" betyder "høns og sæler". Vinen er et resultat af et samarbejde mellem 4 Kilos Vinícola og amadip.esment, som er en organisation på Mallorca, hvis fokus er at forbedre levevilkårene for unge med Down's Syndrom. Resultatet er en fremragende vin, der er koncentreret og frisk med en god dybde.
De unge mennesker har selv været med i markerne for, at høste, sortere og trampe druerne. De fandt også selv på navnet, da de synes høns er sjove og sæler klapper! Label er sammensat af tegninger, som de også selv har lavet. Vinen er selvfølgelig også økologisk, som de andre vine fra 4Kilos. Der er minimal indblanding i vinstokkenes liv, og det betyder at druerne smager forskelligt fra år til år. Vinen består af 80% Manto Negro og 10% Syrah, hvor 80% har gæret i ståltanke, og de sidste 20% i hhv. 225 og 600 liters fade. Derefter har vinen lagret 15 måneder i nye franske egetræsfade fra Vosges, Allier og Nevers.
I næsen bliver du mødt af en lækker, intens aroma med noter af mynte, blåbær, lakrids og vanilje. Smagen er frisk med noter af røde frugter og mineralitet. Vinen har en dejlig aromadybde med en blød, kompleks og dyb eftersmag. Tanninerne er helt perfekt afstemt.
Dekantér gerne vinen et par timer før servering, og servér den ved 15-16 grader.
Vin facts